Om Nordløv

Nordløv er stiftet med en klar ambition: at arbejde målrettet med den bæredygtige udvikling og den grønne omstilling.

Vi ønskede at skabe en rådgivningsvirksomhed, hvor energi og bæredygtighed er kernen i forretningen, og hvor faglige vurderinger kan omsættes direkte til konkrete beslutninger og projekter. Derfor arbejder vi specialiseret, uvildigt og med et tydeligt fokus på løsninger, der både kan dokumenteres og realiseres. Faglighed med retning

Vi arbejder med energi, solenergi, bæredygtigt byggeri og bygningsdrift og kombinerer teknisk specialistviden med et bygherrerådgiver-mindset.

Vores opgave er ikke at anbefale bestemte teknologier, men at skabe et solidt grundlag for den løsning, der giver bedst mening teknisk, økonomisk og klimamæssigt.

Vi følger samtidig udviklingen tæt og investerer løbende i ny viden, metoder og værktøjer.

Vi forsøger selv at leve efter principperne

Vi mener, at bæredygtighed også skal kunne ses i vores egne valg. Vores kontor er derfor i vid udstrækning opbygget og indrettet med genbrugte materialer og produkter for at begrænse behovet for nye ressourcer.

Det er ikke et spørgsmål om at være perfekt, men om at tage de samme principper alvorligt, som vi rådgiver andre om.

De rigtige kompetencer omkring opgaven

Vi løser det, vi er gode til, og samarbejder med specialister, vi har tillid til, når projekterne kræver andre fagligheder.

Vi værdsætter langvarige samarbejder, hvor vi lærer organisationen og projekterne at kende og kan tilføre værdi over tid.

Vores ambition er enkel: at bidrage med den viden og rådgivning, der gør den grønne omstilling konkret og gennemførlig.