Solcellerådgivning 

fra analyse til realisering

Nordløv tilbyder uvildig solcellerådgivning til kommuner, boligforeninger, virksomheder og større ejendomsejere.

Vi rådgiver om solceller fra de første potentialeanalyser til projektering, udbud og realisering. Vores rådgivning bygger på detaljerede beregninger, erfaring fra konkrete projekter og et uvildigt blik på, hvilken løsning der giver bedst mening for den enkelte bygning eller ejendomsportefølje.

Vores rådgivning er uvildig og uafhængig af producenter og installatører. Vi tager udgangspunkt i bygningen, energiforbruget og bygherrens behov og bruger detaljerede beregninger til at vurdere, hvilken løsning der teknisk, økonomisk og klimamæssigt giver bedst mening.

I Nordløv har vi +40 års samlet erfaring med rådgivning indenfor solenergi

Solenergirådgivning til forskellige typer ejendomsejere

Behovene er forskellige. Derfor har vi samlet vores rådgivning efter de organisationer og ejendomsejere vi samarbejder med:

Boligforeninger →
Solcellescreening, fælles elforbrug, målerstruktur, batterier og rådgivning fra bestyrelsens første overvejelser til færdigt projekt.

Kommuner og offentlige organisationer →
Strategisk kortlægning, porteføljescreening og realisering af solenergi på offentlige ejendomme.

Pensionsselskaber og større ejendomsejere →
Porteføljeanalyser, prioritering og solenergi som en del af den langsigtede udvikling af ejendommene.

Virksomheder og organisationer →
Teknisk og økonomisk rådgivning om solenergi, energilagring og den samlede energiløsning.

Fra potentiale til et solcelleprojekt, der giver mening

Solceller kan være en stærk investering i både økonomi og grøn omstilling – men kun når anlægget er tilpasset bygningen, energiforbruget og de konkrete rammevilkår.

Hos Nordløv er solenergi et af vores centrale specialistområder. Vi kombinerer mange års erfaring med egne beregningsmodeller og uvildig teknisk rådgivning, så beslutningen ikke alene bygger på, hvor mange solceller der kan være på taget, men på hvilken løsning der skaber størst værdi.

Vi hjælper hele vejen fra den første screening og analyse til projektering, udbud og realisering – og kan både rådgive om den enkelte bygning og om solenergi på tværs af større ejendomsporteføljer.

Vi regner på det, før vi anbefaler det

Et godt solcelleprojekt handler om langt mere end at finde plads til paneler på et tag.

Produktion og økonomi afhænger blandt andet af bygningens elforbrug, forbrugsprofil, tagflader, orientering, skygger, tariffer, målerstruktur og mulighederne for at anvende strømmen lokalt.

Nordløv har udviklet egne beregningsmodeller, som gør det muligt at undersøge forskellige anlægsstørrelser og scenarier og sammenholde produktion, forbrug, investering og forventede besparelser.

Det giver et stærkere beslutningsgrundlag – og gør det muligt at dimensionere anlægget efter den konkrete ejendom frem for efter en standardløsning.

Diagram overgår dataanalyse til solenergi installation på et hus med solceller på taget.

Potentialescreening af den enkelte ejendom

En potentialescreening giver et samlet billede af, om solceller giver mening på en konkret bygning. Vi undersøger blandt andet tag- og facadearealer, forventet solcelleproduktion, bygningens elforbrug, målerstruktur, økonomi og relevante byggetekniske og arkitektoniske forhold.

Når det er relevant, undersøger vi samtidig alternativer som batterilagring, fælles elforbrug og forskellige anlægsstørrelser.Resultatet er en teknisk og økonomisk anbefaling, der kan bruges som grundlag for beslutningen om at gå videre med projektet.

Læs mere om vores solcellescreeninger →

Illustration af et moderne hus med solpaneler på taget og facaden

Solenergi som en del af den samlede energiløsning


Solceller bør ikke nødvendigvis vurderes isoleret.

Vi arbejder helhedsorienteret med energi og undersøger derfor også, hvordan solenergi spiller sammen med eksempelvis batterier, varmepumper, ladestandere og bygningens øvrige energiforbrug.

Det gør det muligt at se solcelleanlægget som en del af bygningens samlede energisystem – og ikke blot som en teknologi på taget.

Solceller som en del af bygningen

Solceller behøver ikke være et fremmed element på en bygning.

Ved nybyggeri og større renoveringer arbejder vi med mulighederne for at tænke solenergi sammen med tag, facade, materialer og arkitektur. Det kan være traditionelle solcelleanlæg, men også bygningsintegrerede løsninger, hvor solcellerne indgår som en del af bygningens klimaskærm.

Særligt ved en kommende tagrenovering kan det være relevant at undersøge solenergi tidligt, så konstruktion, energiproduktion og arkitektonisk udtryk kan udvikles som én samlet løsning.

Illustration af forskellige bygninger med solpaneler og symboler for energikonvertering.

Målerstruktur og fælles elforbrug

På især etageejendomme kan målerstrukturen have stor betydning for økonomien i et solcelleprojekt.

Vi rådgiver om mulighederne for blandt andet fælles måling, kollektiv elforsyning og deling af den lokalt producerede strøm, og vi analyserer konsekvenserne af forskellige løsninger for både teknik, økonomi og organisering.

For nogle ejendomme kan en ændret målerstruktur være afgørende for at udnytte en større del af solcelleproduktionen lokalt.

Når projekterne omfatter energideling mellem flere brugere eller bygninger, rådgiver vi også om mulighederne for energifællesskaber.

Tegning af en byggeproces, hvor en planlægning med tjeklister overgår til en bolig, der er bygget.

Batterier og energilagring

Et batteri kan ændre værdien af et solcelleanlæg betydeligt – men det betyder ikke nødvendigvis, at et batteri altid er den rigtige løsning.

Vi simulerer samspillet mellem solcelleproduktion, elforbrug og batterilagring og undersøger blandt andet forskellige batteristørrelser, driftsstrategier, peak shaving og mulighederne for at flytte energiforbruget.

På den måde kan vi vurdere, om batteriet reelt skaber økonomisk eller energimæssig værdi i det konkrete projekt.

Læs mere om vores rådgivning indenfor energilagring og batterier →

Illustration af forskellige bygninger med solpaneler på taget, der viser energibesparelse og aktivering af energiinvesteringer, med en graf og en stak penge, der repræsenterer økonomisk gevinst.

Solenergi som en del af den samlede energiløsning

Solceller bør ikke nødvendigvis vurderes isoleret.

Vi arbejder helhedsorienteret med energi og undersøger derfor også, hvordan solenergi spiller sammen med eksempelvis batterier, varmepumper, elektrificering, ladestandere og bygningens øvrige energiforbrug.

Det gør det muligt at se solcelleanlægget som en del af bygningens samlede energisystem – og ikke blot som en teknologi på taget.

Ved større og mere komplekse projekter tilbyder vi også specialistydelser inden for solenergi, herunder blændingsanalyser, støjberegninger og visualiseringer.

Fra analyse til projektering og udbud

Når beslutningen om et solcelleprojekt er truffet, kan Nordløv føre projektet videre.

Vi hjælper blandt andet med projektering, myndighedsforhold, kravspecifikationer og udbudsmateriale og kan bistå med markedsdialog, vurdering af tilbud og valg af leverandør.

Et godt udbudsgrundlag er afgørende for både pris, kvalitet og det færdige anlægs performance. Derfor omsætter vi resultaterne fra de indledende analyser til klare tekniske krav, som kan bruges direkte i den videre proces.

En minimalistisk illustration af forskellige bygninger, herunder boligblokke, en kirkebygning, en industribygning og en varebil, med nogle træer, skyer og fugle i baggrunden.

Erfaring på tværs af bygninger og organisationer

Vi har rådgivet om solenergi for blandt andet kommuner, boligforeninger, pensionsselskaber, virksomheder og offentlige organisationer og har gennemført analyser af alt fra enkelte ejendomme til store bygningsporteføljer. Vi har blandt andet udført mere end 30 potentialescreeninger for boligforeninger, gennemført porteføljescreeninger af kommunale ejendomme og bistået med konkrete projekter fra analyse til udbud og realisering.

Se udvalgte referencer →

Målrettet solcellerådgivning efter behov

Kommuner & off. organisationer

Strategisk kortlægning, porteføljescreening og realisering af solenergi på offentlige ejendomme.

Solcellerådgivning
til kommuner →

Pensionsselskaber & ejendomsejere

Porteføljeanalyser og prioritering af solenergi som del af ejendommenes langsigtede udvikling.

Solcellerådgivning
til ejendomsejere →

Virksomheder & organisationer

Tekniske og økonomiske analyser af solceller, batterier og
energiløsninger.

Solcellerådgivning
til virksomheder →

Boligforeninger
Ejer/Andel/Almen

Screening, målerstruktur, fælles elforbrug, batterier og rådgivning fra idé til færdigt projekt.

Solcellerådgivning
til boligforeninger →

Tag os med på råd

Overvejer I solceller på en enkelt bygning, eller ønsker I at kortlægge potentialet på tværs af en større ejendomsportefølje, tager vi gerne en indledende dialog.

Vi kan hjælpe fra den første screening og beregning til udbud, udførelse og aflevering – eller indgå som specialist på den del af processen, hvor vores kompetencer skaber størst værdi.

Ofte stillede spørgsmål

Mike Staunstrup, rådgiver og partner

For yderligere information

Mike Staunstrup

22 10 08 55
kontakt@nordloev.dk

Vi er medlem af

Logo for Solar City Denmark med grå, gule og hvide elementer, inklusive sol og bygninger.
Logo med teksten 'Dansk Solcelleforening' o