Læs mere om nogle af Nordløvs projekter
Akademiker
Pension
Langvarigt samarbejde om bæredygtig ejendomsudvikling
Nordløv har gennem flere år været rådgiver for AkademikerPension på en bred vifte af opgaver inden for energi, bæredygtighed og ejendomsudvikling. Samarbejdet spænder fra konkrete analyser og bygningsmodellering til større udviklingsprojekter og strategisk rådgivning på tværs af ejendomsporteføljen. Vi har blandt andet bistået med EU-taksonomien, analyser og klargøring af ejendomme i forhold til EU’s bygningsdirektiv (EPBD) samt gennemført LCA- og LCC-beregninger som grundlag for investerings- og projektbeslutninger. Fælles for opgaverne er et fokus på at omsætte komplekse tekniske og regulatoriske forhold til konkrete beslutningsgrundlag og handlingsmuligheder. Det langvarige samarbejde betyder samtidig, at vi har opbygget et indgående kendskab til organisationen og ejendommene, som kan bringes i spil fra opgave til opgave.
Christiania
Projekt om varmeforsyning og omstilling til bæredygtig energiforsyning.
Nordløv har hjulpet Christiania med at skabe et samlet beslutningsgrundlag for en grønnere og mere energieffektiv varmeforsyning. Arbejdet omfattede analyser af områdets bygninger, eksisterende varmekilder og energiinfrastruktur samt vurdering af forskellige tekniske løsninger. På baggrund af analyserne anbefalede vi blandt andet løsninger med termonet, varme fra undergrunden og voldgravene samt eksisterende nabovarme, kombineret med energioptimering af bygningerne. Nordløv udarbejdede desuden handlingsplaner, investerings- og renoveringsoverslag og bistod i dialogen med relevante partnere og leverandører. Arbejdet har bidraget til, at Christiania har vedtaget en omfattende plan for omlægning af energiforsyningen og etableret en pulje til energiforbedringer i områdets bygninger. Projektet forventes afsluttet i 2030.
Københavns Kommune
Rammeaftale, solcellescreeninger og konkrete solcelleprojekter
Nordløv har gennem flere år bistået Københavns Kommune med rådgivning om solenergi. Vi har blandt andet bidraget til at kvalificere og afprøve kommunens tilgang til screening af solcellepotentialet på ejer-, andels- og almene boligejendomme med fokus på tekniske, økonomiske, arkitektoniske og byggetekniske forhold. Samarbejdet har desuden omfattet rådgivning på konkrete solcelleprojekter på kommunens egne ejendomme samt udarbejdelse af en brochure om solceller i boligforeninger på bestilling fra kommunen. Nordløv har samtidig været en del af en rammeaftale om solcellescreeninger og rådgivet ejendomme og virksomheder, der ønsker at afdække mulighederne for solenergi. Arbejdet spænder dermed fra formidling og indledende screening til konkret teknisk rådgivning og realisering.
Frederiksberg Hospital
Solenergi, energiinfrastruktur og bæredygtig byudvikling
Nordløv har bistået Frederiksberg Kommune med energirådgivning i udviklingen af Frederiksberg Hospital til et nyt bykvarter med boliger, erhverv og grønne områder. Opgaven omfattede analyser af mulighederne for en mere bæredygtig energiforsyning, herunder potentialet for solceller, ny energiinfrastruktur og energioptimering af den eksisterende bygningsmasse. Analyserne viste blandt andet et betydeligt potentiale for solcelleanlæg med både energimæssige og økonomiske gevinster. Nordløvs analyser og anbefalinger er efterfølgende indarbejdet i kommunens udviklingsplan for området, hvor der arbejdes videre med energioptimering, vedvarende energi og ny energiinfrastruktur. Udviklingen omfatter samtidig fokus på DGNB-certificering og LCA som værktøjer i den videre transformation og nybyggeri.
BYG33
Bygherrerådgivning om vedvarende energi, batterier og udfasning af gas
Nordløv har i samarbejde med Kuben Management bistået Byg33 – Byggeforeningen af 1933 med rådgivning i forbindelse med energiomstillingen af to af boligforeningens ejendomme i Holbæk. Arbejdet blev indledt med screening af mulighederne for vedvarende energiløsninger og blev efterfølgende omsat til et konkret projekt. Nordløv har blandt andet bidraget med udbudsmateriale, leverandørvalg og analyser af, om batterilagring kunne skabe yderligere økonomisk værdi. Derudover har vi rådgivet i dialogen med kommunen og bidraget med teknisk ekspertise i forbindelse med udfasning af eksisterende gasfyr. Opgaven spænder dermed fra de indledende analyser til konkret bygherrerådgivning og realisering.
Bofællesskabet kæphøj
Solceller, batterilagring og fælles elafregning
Nordløv har bistået AB Kæphøj med at undersøge potentialet for solceller, batterilagring og kollektiv elafregning i bofællesskabet. Arbejdet omfattede analyser af solindstråling, forventet elproduktion og mulighederne for at øge egenudnyttelsen gennem batterier. Vi gennemførte desuden økonomiske beregninger af investering, besparelser og tilbagebetalingstid med og uden batteriløsning. Som en del af projektet udarbejdede Nordløv et detaljeret investeringsoverslag for solcelleanlæg, batteri og omlægning af målerstrukturen samt anbefalinger til den videre proces. På baggrund af beslutningsgrundlaget er AB Kæphøj gået videre med projektet og har igangsat etableringen af systemet.
Permatopia og Hyllegaard Høje
Rådgivning om varmepumper,
termonet og vedvarende energiløsninger
Nordløv har bistået bofællesskaberne Permatopia og Hyllegaard Høje med at kvalificere og videreudvikle projekter for vedvarende energi og bæredygtig varmeforsyning. Opgaven omfattede både tekniske, økonomiske og myndighedsmæssige problemstillinger og havde blandt andet fokus på at få de reviderede projekter tilbage på et robust fagligt grundlag. For Hyllegaard Høje analyserede og beskrev Nordløv en løsning med varmepumper til klynger af boliger, herunder konfiguration, krav og alternative forsyningsmuligheder. For Permatopia gennemførte vi simuleringer af forskellige køle- og energiløsninger, herunder termonet samt afkølingstank i samspil med solceller. Nordløv bidrog desuden til formidlingen af projektet. Arbejdet har ført til konkrete løsninger, som samtidig giver mulighed for videreudvikling og integration af nye energiteknologier.
3F
Langvarigt samarbejde om energi, bæredygtig drift og DGNB
Nordløv har gennem flere år bistået 3F med en bred vifte af opgaver inden for energi, bæredygtighed og bygningsdrift. Samarbejdet har blandt andet omfattet energisyn, DGNB Drift-certificering og løbende sparring om, hvordan den eksisterende bygningsmasse kan drives og udvikles mere bæredygtigt. Vi har desuden bidraget med kortlægning og analyser af ejendommene samt LCA, beregninger og tekniske vurderinger som grundlag for konkrete beslutninger. Det langvarige samarbejde betyder, at vi har opbygget et godt kendskab til både organisationen og dens bygninger og dermed kan bringe erfaringer og viden fra tidligere opgaver i spil, når nye behov opstår. Fælles for arbejdet er et fokus på at omsætte data og faglige analyser til konkrete forbedringer i drift og ejendomsudvikling.
Hørsholm Kommune
Strategisk kortlægning af solcellepotentialet på kommunale ejendomme
Nordløv har bistået Hørsholm Kommune med at kortlægge potentialet for solenergi på en række kommunale ejendomme, herunder skoler og idrætsfaciliteter. Arbejdet har haft et strategisk sigte og skal give kommunen et stærkt beslutningsgrundlag, så de mest attraktive projekter er identificeret og klar til videre bearbejdning, når kommunerne igen får mulighed for at etablere solcelleanlæg uden krav om selskabsudskillelse. Analyserne omfatter blandt andet forventet solcelleproduktion, økonomi og tekniske forhold samt vurderinger af batterilagring, målerstruktur og solcelleoverdækninger. Nordløvs arbejde giver dermed kommunen et samlet overblik over, hvor investeringer i solenergi har størst potentiale, og hvordan projekterne kan prioriteres i den videre strategiske energi- og investeringsplanlægning.
Andels- og ejerforeninger
Potentialescreeninger af solenergi for boligforeninger
Nordløv har gennemført mere end 30 potentialescreeninger af solcelleanlæg for almene boligorganisationer, andelsboligforeninger og ejerforeninger. Screeningerne giver foreningerne et uvildigt og konkret beslutningsgrundlag for, om og hvordan solenergi giver mening på den enkelte ejendom. Vi analyserer blandt andet elforbrug, tagflader, solcelleproduktion, målerstruktur, økonomi og arkitektoniske forhold og vurderer samtidig relevante muligheder for batterilagring og fælles elforbrug. Med vores egne beregningsmodeller sammenholder vi produktion og forbrug og undersøger forskellige anlægsstørrelser og scenarier. Resultatet er en samlet teknisk og økonomisk anbefaling, som kan bruges af bestyrelsen til at træffe beslutning om projektets videre forløb – og i mange tilfælde som grundlag for efterfølgende projektering og realisering.
Læs mere om hvordan vi hjælper Andels- og ejerforeninger med solenergi →
Lyngby-Taarbæk
Kommune
Porteføljescreening og strategisk rådgivning
Nordløv har bistået Lyngby-Taarbæk Kommune med en samlet porteføljescreening af 149 kommunale ejendomme for at skabe et strategisk grundlag for kommunens videre arbejde med solenergi. Screeningen tager udgangspunkt i bygningernes anvendelse, elforbrug, kundetype og anvendelige tagarealer og gør det muligt tidligt at frasortere ejendomme med begrænset potentiale. For de relevante ejendomme vurderes blandt andet mulig installeret effekt, investeringsniveau, egetforbrugsandel og forventede besparelser. Analysen giver kommunen et ensartet grundlag for at sammenligne ejendommene og prioritere de projekter, hvor investeringerne forventes at skabe størst værdi. Dermed kan ressourcermålrettes de stærkeste projekter, samtidig med at kommunen får et samlet overblik, der kan bruges i budgettering, investeringsplanlægning og den langsigtede udrulning af solenergi på tværs af ejendomsporteføljen.
Nordløv har bistået Frederiksberg Kommune med at gøre mulighederne for solenergi og energifællesskaber mere tilgængelige for kommunens borgere og boligforeninger. Som en central del af opgaven udviklede vi www.soloverfrederiksberg.dk – et online værktøj, der guider brugerne gennem muligheder, krav og centrale beslutninger i forbindelse med solceller, batterier og fælles energiløsninger. Formålet er at omsætte komplekse tekniske, økonomiske og organisatoriske forhold til et enkelt og anvendeligt beslutningsgrundlag, så flere projekter kan komme fra idé til realisering. Arbejdet har desuden omfattet formidling og vejledning målrettet forskellige aktører i processen samt kursus for kommunens byggesagsbehandlere, så kommunen internt står stærkere i mødet med kommende solcelle- og energifællesskabsprojekter. Projektet kombinerer dermed teknisk specialistviden med digital formidling og kapacitetsopbygning.
Frederiksberg
Kommune
Digitalt værktøj og rådgivning om solenergi og energifællesskaber