Solcellerådgivning til kommuner
& andre offentlige organisationer
Nordløv rådgiver kommuner om solceller på kommunale bygninger – fra kortlægning af potentialet og prioritering af ejendomme til projektering, udbud og realisering.
Vi kombinerer strategiske porteføljeanalyser med detaljerede screeninger, økonomiske beregninger, udbud og teknisk rådgivning.
Vores mål er at give kommunen et klart beslutningsgrundlag og en realistisk plan for, hvordan solenergi kan udrulles på tværs af den kommunale bygningsmasse.
Vi vurderer løsningerne ud fra kommunens behov, økonomi og langsigtede interesser.
Aktuelt
NYE RAMMER FOR KOMMUNAL SOLENERGI
Folketinget har vedtaget nye regler, som fra 14. september 2026 fjerner kravet om selskabsudskillelse for kommunale og regionale solcelleanlæg til egetforbrug.
Det giver kommunerne helt nye muligheder for at arbejde strategisk med solenergi i bygningsmassen – og gør det aktuelt at kortlægge potentialet, prioritere de stærkeste projekter og tænke solceller sammen med batterilagring, energirenoveringer og de kommende krav i EPBD.
Solenergirådgivning til kommuner
Kommunale bygningsporteføljer rummer ofte et betydeligt potentiale for lokal produktion af vedvarende energi. Udfordringen er at finde ud af, hvor det giver bedst mening at sætte ind, hvilken løsning der passer til den enkelte bygning, og hvordan projekterne bringes sikkert hele vejen til realisering.
Vi hjælper kommuner gennem hele processen – fra strategiske analyser af den samlede ejendomsportefølje til screening, projektering, udbud og aflevering af det færdige solcelleanlæg.
Vi er uvildige rådgivere og uafhængige af producenter og installatører. Vores opgave er at varetage bygherrens interesser og sikre, at beslutningerne træffes på et solidt teknisk og økonomisk grundlag.
Fra potentiale til dokumenteret drift
Et godt solcelleprojekt starter med at finde de rigtige ejendomme – men værdien skabes først, når projekterne bliver prioriteret, gennemført og fulgt op i drift.
Nordløv kan hjælpe kommunen hele vejen fra porteføljescreening og detaljerede analyser til udbud, udførelse, aflevering og driftsopfølgning. Det skaber sammenhæng mellem de tidlige beregninger og det anlæg, der i sidste ende bliver etableret.
Vi følger samtidig op på den faktiske produktion og kan sammenholde anlæggets ydelse med det forventede niveau, så kommunen får et bedre grundlag for drift, vedligeholdelse og løbende kvalitetssikring.
1. Porteføljescreening
Find de stærkeste potentialer
Fra overblik til realisering
Vi kortlægger den kommunale bygningsmasse og identificerer, hvilke ejendomme der har de bedste forudsætninger for solenergi – teknisk, økonomisk og strategisk.
2. Potentialescreening
Undersøg den enkelte ejendom
De mest relevante bygninger analyseres nærmere med fokus på tagflader, elforbrug, solcellekapacitet, økonomi og øvrige tekniske forhold.
3. Beslutningsgrundlag
Prioritér de rigtige projekter
Vi samler analyserne i et klart beslutningsgrundlag, så kommunen kan prioritere indsatsen og træffe beslutninger på et fagligt og økonomisk oplyst grundlag.
4. Projektering og udbud
Omsæt potentialet til et projekt
Når de relevante projekter er udvalgt, hjælper vi med at omsætte dem til et gennemarbejdet projektgrundlag og et udbud, der kan realiseres i praksis.
5. Udførelse
Fra plan til anlæg
Vi bistår kommunen under udførelsen med bygherrerådgivning, kvalitetssikring og faglig sparring, så projektet gennemføres som forudsat.
6. Aflevering og drift
Et velfungerende og dokumenteret anlæg
Vi hjælper med aflevering, dokumentation og opfølgning på anlæggets drift, så kommunen får et godt grundlag for den videre forvaltning og performancekontrol.
Fra bygningsportefølje til udrulningsplan
Når en kommune råder over mange bygninger, giver det sjældent mening at starte med enkeltstående solcelleprojekter.
Vi hjælper med at skabe et samlet overblik over porteføljen og identificere de ejendomme, hvor potentialet er størst.
Resultatet er et beslutningsgrundlag, der gør det muligt at prioritere indsatsen og skabe en realistisk plan for udbygningen af solenergi.
Læs mere om vores tilgang til potentialeanalyse af solenergi i bygningsporteføljen→
Detaljeret screening af den enkelte ejendom
Vores screeninger bygger på en kombination af bygningsdata, energiforbrug, solindstråling og tekniske forudsætninger. Vi analyserer blandt andet anvendelige tag- og facadearealer, orientering, skyggeforhold, forventet produktion, elforbrug og egenudnyttelse.
Derudover vurderer vi de forhold, der kan have afgørende betydning for projektets gennemførlighed, herunder tagets opbygning og bæreevne, brandforhold, elinstallationer, målerstruktur og relevante myndighedskrav.
På det økonomiske niveau sammenholder vi anlægsstørrelse, investering, forventede besparelser, drift og levetid. Hvor det er relevant, undersøger vi også batterilagring, alternative målerløsninger og forskellige typer solcelleanlæg.
Screeningen samler dermed de tekniske, energimæssige, økonomiske og arkitektoniske forhold i ét fagligt grundlag.
Læs mere om hvordan vi laver kortlægger potentialet gennem en solcellescreening→
Fra analyse til færdigt anlæg
Vi stopper ikke nødvendigvis, når potentialet er dokumenteret.
Når kommunen ønsker at realisere projektet, kan vi fortsætte som bygherrerådgiver og hjælpe med at omsætte analysen til et konkret og gennemførligt solcelleprojekt.
Det kan blandt andet omfatte projektering, myndighedsforhold, tekniske krav, udbudsmateriale, tilbudsevaluering, dialog med entreprenører, byggeopfølgning, kvalitetssikring og aflevering.
Fordelen er, at de tekniske og økonomiske forudsætninger fra den tidlige analyse følger projektet hele vejen frem til det færdige anlæg.
Solceller, batterier og fleksibelt energiforbrug
Et solcelleanlæg bør ikke nødvendigvis betragtes isoleret.
Vi analyserer derfor også, når det er relevant, hvordan batterier, ladestandere, varmepumper eller andre elektriske installationer kan spille sammen med solcelleanlægget.
Med detaljerede simuleringer kan vi undersøge, hvordan produktion, forbrug, elpriser og lagring varierer over tid, og hvordan forskellige styringsstrategier påvirker projektets økonomi.
Det giver mulighed for at optimere det samlede energisystem frem for kun størrelsen på solcelleanlægget.
Læs mere om hvordan vi rådgiver indenfor energilagring og batterier→
Langsigtet samarbejde
For kommuner med en større projektportefølje kan det være en fordel at arbejde mere systematisk med solenergi over flere år.
Vi hjælper gerne med at udvikle en samlet proces, hvor anlæg prioriteres, puljes og realiseres i etaper. Det kan både skabe bedre kontinuitet, reducere gentaget arbejde og gøre det lettere at fastholde de tekniske standarder på tværs af projekterne.
Vi indgår derfor også gerne i længerevarende samarbejder og rammeaftaler, hvor vi fungerer som kommunens specialist og bygherrerådgiver inden for solenergi.
Hvad er næste skridt for jer?
Lad os tage en faglig drøftelse med udgangspunkt i jeres ejendomsportefølje og de projekter, I overvejer at bringe videre.