Fra 14. september 2026 er rammerne for kommunale solcelleanlæg ændret markant.
Med L 10 kan kommuner og regioner producere, forbruge og lagre elektricitet fra solcelleanlæg på bygninger med henblik på at dække kommunale eller regionale forbrugssteder uden det hidtidige krav om selskabsmæssig udskillelse. Det bliver også muligt at sælge overskydende egenproduceret elektricitet, og reglerne omfatter samplacerede energilagre, der er funktionelt knyttet til solcelleanlægget.
Efter mange år med væsentlige administrative barrierer kan fokus derfor i langt højere grad flyttes til det interessante spørgsmål:
Kommunale solceller efter L 10
-brug de nye muligheder rigtigt
Strategi
-find de rigtige projekter og den rigtige rækkefølge
En digital screening er kun begyndelsen
Det er oplagt at starte med at kortlægge solcellepotentialet i den kommunale bygningsmasse. Men der er stor forskel på at identificere et ledigt tagareal og et godt solcelleprojekt.
Digitale solkort og automatiserede screeninger kan give et hurtigt første overblik over arealer, solindstråling og potentiel produktion. De fortæller imidlertid sjældent, om taget skal renoveres om fem år, om konstruktionen har tilstrækkelig bæreevne, eller om målerstrukturen betyder, at solcelleproduktionen reelt kan udnyttes.
Tagets alder, restlevetid, bæreevne og målerstruktur kan derfor være vigtigere end antallet af kvadratmeter, der er plads til paneler på.
Et stort og solrigt tag er ikke nødvendigvis et godt solcelleprojekt.
En porteføljescreening bør derfor bruges til at prioritere, hvilke bygninger der bør undersøges nærmere, og i hvilken rækkefølge projekterne giver mening.
Tænk solceller sammen med EPBD og resten af bygningen
Kommunerne skal samtidig forholde sig til implementeringen af det reviderede bygningsdirektiv, EPBD, herunder den kommende renoveringsplan og MEPS for dele af den eksisterende ikke-beboelsesbygningsmasse.
Det gør det endnu vigtigere ikke at se solceller isoleret.
Skal taget renoveres? Skal bygningen energiforbedres? Ændres anvendelsen? Er der andre installationer, der bør optimeres samtidig? Den bedste løsning kan være en kombination af flere tiltag frem for at optimere hver teknologi for sig.
Solceller bør derfor tænkes ind som en del af den samlede udvikling af bygningen – ikke som et selvstændigt energiprojekt.
Et energiprojekt er ikke automatisk et godt klimaprojekt
Paneler, batterier, stål, beton og øvrige materialer har selv et klima- og ressourceaftryk. Det er særligt relevant ved eksempelvis solcelleoverdækninger på parkeringsarealer, hvor en omfattende ny konstruktion hurtigt kan få stor betydning for projektets samlede klimaregnskab.
Vi anbefaler derfor at lægge et cirkulært lag oven på den traditionelle tekniske og økonomiske analyse: Kan materialeforbruget reduceres? Kan eksisterende konstruktioner anvendes? Kan komponenter skilles ad og genbruges? Og står klimaeffekten mål med de ressourcer, løsningen kræver?
Det samme princip gælder ved energirenovering. Hvis en konstruktion allerede er godt isoleret, kan den marginale energibesparelse ved yderligere isolering være lille i forhold til materialeforbruget. I sådanne tilfælde bør alternative tiltag også vurderes.
Vi arbejder på at gøre den klimamæssige tilbagebetalingstid lige så gennemskuelig som den økonomiske.
Brug 2027 på at lægge fundamentet
Det er fristende at reagere på de nye muligheder ved at komme hurtigt i gang. Men 2027 kan med fordel blive året, hvor kommunerne skaber overblikket, gennemfører de nødvendige forundersøgelser og får de første projekter godt fra start.
Det betyder ikke lave ambitioner. Tværtimod kan en grundig start gøre det langt lettere at skalere efterfølgende.
De første projekter kan bruges til at opbygge erfaring med udbud, tekniske krav, batterier, brand, monitorering, energideling og interne processer. Hvis de bliver succeshistorier, er fundamentet for den videre udbygning langt stærkere.
Samtidig bør finansieringen tænkes ind i den flerårige plan. Solcelleprojekterne skal hænge sammen med anlægsbudgetter, kommende renoveringer og kommunens øvrige energiinvesteringer.
Forundersøgelser
-få de dyre overraskelser frem tidligt
Målerstruktur og forbrugsprofil kan ændre hele regnestykket
Et højt årsforbrug er ikke i sig selv ensbetydende med et godt solcelleprojekt.
Det afgørende er også, hvor forbruget ligger, og hvornår strømmen bruges.
En ejendom kan have et stort samlet forbrug fordelt på flere målepunkter, hvor solcelleproduktionen kun kan anvendes bag ét af dem. To bygninger med samme årsforbrug kan samtidig have meget forskellige potentialer, hvis deres forbrugsprofiler er forskellige.
Derfor bør timebaserede forbrugsdata og den faktiske målerstruktur indgå tidligt.
Energideling kan fremover få endnu større betydning. Reglerne er fortsat under udvikling, og L 10 betyder ikke i sig selv, at elektricitet frit kan deles mellem kommunens bygninger. Projekter med flere bygninger eller målepunkter bør derfor planlægges med en vis fleksibilitet, så kommende muligheder ikke utilsigtet bliver projekteret væk.
Batterier er blevet mere interessante – men styringen er afgørende
L 10 omfatter også samplacerede energilagre, som er funktionelt knyttet til solcelleanlægget.
Det gør batterier særligt relevante at analysere, men de bør ikke blive et automatisk tilvalg.
Potentialet afhænger af samspillet mellem produktion, forbrug, batteristørrelse, priser og tariffer – og ikke mindst af styringen.
Et intelligent styret batteri kan reagere på forventet produktion, forbrug, effekttoppe og prisudsving. Derfor bør scenarier med og uden batteri sammenlignes, og batteriet bør analyseres som en del af bygningens samlede energisystem.
Brand og forsikring skal afklares tidligt
Der er samtidig kommet større fokus på brandsikkerhed omkring solcelleanlæg.
DBI's Vejledning 39 behandler blandt andet forundersøgelse, projektering, installation og aflevering af solcelleanlæg. Brandsektionering, tagopbygning, ovenlys, adgangsforhold og panelplacering kan alle få betydning for projektet.
Kommunens forsikringsselskab bør også inddrages, hvor det er relevant. Forsikringskrav kan påvirke både løsningen og vilkårene, herunder i nogle tilfælde selvrisikoen.
Det er langt lettere at håndtere disse forhold før udbuddet end efter projekteringen.
Realisering og drift
– regn realistisk og følg anlægget bagefter
Et anlæg, der producerer, producerer ikke nødvendigvis det, det skal
Projektet slutter ikke ved afleveringen.
Et anlæg kan godt producere elektricitet og samtidig levere væsentligt mindre end forventet. Fejl på paneler, strenge, invertere, kommunikation eller styring kan reducere produktionen uden at stoppe anlægget helt.
Derfor bør monitorering og performanceopfølgning tænkes ind allerede ved udbuddet.
Kommunen bør vide, hvilke data der er adgang til, hvem der følger anlægget, og hvornår en afvigelse skal udløse handling.
For en kommune med mange anlæg bliver en ensartet tilgang til data, alarmer og performancekontrol endnu vigtigere.
Der er stor forskel på at have solcelleanlæg og at drive dem professionelt
Fra nye regler til reel grøn omstilling
L 10 fjerner en væsentlig barriere. Men et godt kommunalt solcelleprojekt kræver stadig mere end et ledigt tag og en beregnet tilbagebetalingstid.
Portefølje og rækkefølge, tag og bæreevne, målerstruktur og forbrug, finansiering, energideling, brand, entreprisesnit, batterier, klima- og ressourceaftryk samt den efterfølgende drift kan alle være afgørende.
Derfor bør den digitale screening være begyndelsen på analysen – ikke afslutningen.
Planlæg først. Få de første projekter rigtigt fra start. Lær af dem. Og skalér derefter.
Hos Nordløv hjælper vi kommuner fra kortlægning og prioritering af større bygningsporteføljer til konkrete forundersøgelser, beregninger, udbud, solcelle- og batteriprojekter og opfølgning på de færdige anlæg.
For os handler den grønne omstilling ikke om flest mulige energiprojekter, men om reel forandring og om at bruge ressourcerne dér, hvor de skaber størst værdi.
Klar til at omsætte de nye muligheder til konkrete projekter?
Tag os gerne med på råd.
